Gå til hovedindhold
Job
Uddannelse
Elev

Bliv social- og sundhedshjælperelev (SSH)

Vil du arbejde med sundhed og omsorg, og drømmer du om at gøre en afgørende forskel for andre mennesker? Så kan du blive social- og sundhedshjælperelev i Næstved Kommune.

Indhold

    Vil du uddanne dig til social- og sundhedshjælper (SSH)? Vi samarbejder med SOSU ZBC om at uddanne social– og sundhedshjælperelever i Næstved Kommune.

    Uddannelsen som social- og sundhedshjælper er en erhvervsuddannelse. Eleverne får gennem skoleundervisning og oplæring i praksis viden og færdigheder inden for professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv.

    Din praktiske uddannelse foregår i hjemmeplejen og på plejecentre i Næstved kommune.

    Følg os på vores Instagramprofil @StudielivSosuSygeplejeNK

    Hvis du vil vide mere

    Du kan forvente af os, at:

    • Vi tilrettelægger et individuelt uddannelsesforløb ud fra dine kompetencer.
    • Vi har fokus på et værdibaseret læringsmiljø med professionelle og engagerede oplæringsvejledere.
    • Vi skaber et godt tværfagligt samarbejde med rum og plads til alle elever.
    • Du er i praktikperioden tilknyttet minimum en uddannet daglig oplæringsvejleder.
    • Du er tilknyttet en fast uddannelseskoordinator, som du samarbejder med igennem hele dit uddannelsesforløb.

    På en erhvervsuddannelse begynder du på grundforløb 1 og siden grundforløb 2 på den uddannelse og skole, du har valgt.

    Du skal undervejs på grundforløb 2 søge en læreplads - det får du hjælp til på skolen. Du starter som elev efter grundforløb 2, hvor den kombineres med skoleophold (hovedforløb).

    Du kan finde aktuelle opslag med elevpladser under ledige stillinger i kommunen

    Næstved Kommune samarbejder med SOSU ZBC om at uddanne Social– og Sundhedshjælperelever.

    Du vil blive ansat som elev i Næstved Kommune.

    Uddannelsen veksler mellem skole- og oplæringsperioder.

    Uddannelsen tager 14 måneder.

    I skoleperioderne vil du arbejde med fag som:

    • Social – og Sundhedshjælperens rolle.
    • Mødet med borgeren.
    • Personlig hjælp, omsorg og pleje.
    • Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

    Når du er ansat som social- og sundhedshjælperelev hos os, finder vi oplæringsplads til dig.

    Der er mulighed for oplæring i udlandet.

    Når du er i oplæring, skal du møde kl. 7.00. Der vil ligeledes være både weekend og aftenvagter. Du er i oplæring 37 timer/ugen.

    Du bliver som elev ansat i kommunen. Her er løn og arbejdsvilkår bestemt af overenskomster aftalt mellem FOA og KL.

    Du kan se mere om løn på FOA's hjemmeside

    Løn under uddannelse

    Næstved Kommune ansætter fra grundforløb 2 med løn - som er elevløn, voksenelevløn eller lærlingeløn.

    Transport

    Du kan få tilskud til transport i skoleperioderne efter gældende regler.
    Læs om reglerne på www.retsinformation.dk.
    Transportudgifter til og fra oplæring er for egen regning.

    Voksenelevløn

    Hvis du er fyldt 25 år og har et års relevant beskæftigelse på min. 24 timer/ugen, inden for de sidste fire år, kan du få voksenelevløn under uddannelsen.

    Relevant beskæftigelse kan f.eks. være:

    • som social- og sundhedspersonale inden for overenskomstens område,
    • som social- og sundhedspersonale inden for tilsvarende overenskomst i regionerne, de tidligere amter, eller ved selvejende eller private plejehjem,
    • som omsorgs- og pædagogmedhjælper inden for det voksenpædagogiske område,
    • som handicaphjælper på voksenområdet,
    • i vikarbureauer med pleje- og omsorgsopgaver inden for voksenområdet.

    Du kan søge ind fra Grundforløb 2 med efterfølgende hovedforløb mod Social- og Sundhedshjælperuddannelsen. Her er adgangskrav som udgangspunkt en bestået 9 klasse med 02 i såvel dansk som matematik.

    Du kan søge direkte ind på hovedforløbet mod Social- og Sundhedshjælperuddannelsen. Her er adgangskrav et bestået Grundforløb 2.

    Arbejdsgiver indhenter en realkompetencevurdering ved SOSU ZBC, som vil danne baggrund for dit uddannelsesforløb.

    Næstved Kommune optager efter en samlet vurdering i forhold til, om du er uddannelsesparat - herunder uddannelse, personlige kompetencer, karakterniveau, tidligere jobs, udtalelser, udenlandsophold, arbejde som frivillig, om du kan cykle, og om du har skrevet en god motiveret ansøgning.

    Dine kompetencer vil kun tælle, hvis der medfølger dokumentation.

    Vi forventer, at du:

    • Er interesseret og engageret.
    • Er nysgerrig og åben for læring.
    • Kan skabe relationer, der fremmer det gode samarbejde.
    • Er mødestabil.
    • Er positiv og imødekommende.
    • Er fysisk og psykisk robust.
    • Skal kunne cykle.

    Du er velkommen til at kontakte en af vores uddannelseskonsulenter:

    Lisbeth Rose Scharling
    Mobil: 2383 6488
    E-mail: lrosch@naestved.dk

    Christi R. Hansen
    Telefon: 5588 1035
    Mobil 2160 3867
    E-mail: chejo@naestved.dk

    Marianne Holtse Nielsen
    Telefon: 5588 1285
    Mobil: 2147 6626
    E-mail: mholne@naestved.dk

    Kontakt

    Center for Sundhed og Ældre

    Telefon: 5588 1200