Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Rekord mange kandidater til Ældrerådsvalg 2021

Ældrerådsvalget i Næstved Kommune bliver holdt som kampvalg. Ved fristen for opstilling til Ældrerådsvalget tirsdag den 21. september kl. 12.00 var der 28 kandidater. Det er rekord for valg til Ældrerådet i Næstved Kommune.

22. sep. 2021

Indhold

    Næstved Kommune er en af 52 kommuner, der holder kampvalg til Ældrerådet i forbindelse med Kommunalvalg 2021.

    Det betyder, at alle kommunens borgere over 60 år kan stemme til tre valg den 16. november – Kommunal-, Regionsråds- og Ældrerådsvalg 2021.

    Én af otte kommuner med kombineret fremmøde- og brevvalg

    Næstved Kommune er en af otte kommuner i landet, der holder Ældrerådsvalg som kombineret brev- og fremmødevalg.

    Borgerne i Næstved Kommune kan brevstemme til både Kommunal- og Ældrerådsvalg hos Borgerservice eller i eget hjem fra 5. oktober.

    Det er kun muligt at brevstemme til Ældrerådsvalg hos Borgerservice på Næstved Kommunes egne biblioteker, hvorimod man kan brevstemme til Kommunal- og Regionsrådsvalg hos Borgerservice over hele landet.

    Fakta

    Læs mere om afstemning og brevstemmer her: https://www.naestved.dk/borgerservice/valg/hvordan-stemmer-jeg#hvordan-brevstemmer-jeg--51

    Læs mere om Ældrerådet i Næstved Kommune her: https://www.naestved.dk/politik/udvalg-raad-og-bestyrelser/aeldreraadet