Skip to main content

Restanceopgørelse

Næstved Kommune udsender i den kommende tid breve til alle, som har gæld til kommunen.

I den kommende tid sender Næstved Kommune breve ud til de borgere, der skylder kommunen penge. Herunder spørgsmål og svar på det meste:

Hvad er det for et brev jeg har fået?

Næstved Kommune har sendt dig en restanceopgørelse over de ting du skylder.

Hvorfor får jeg denne skrivelse?

Denne opgørelse gælder regninger du har til Næstved Kommune, hvor sidste betalingsfrist er overskredet.

Regninger, der er sendt til Gældsstyrelsen, er også med på opgørelsen og er markeret med stjerne (*). Er regningen er oversendt til Gældsstyrelsen, kan de have tilskrevet yderligere renter og gebyrer.

Hvis du vil vide, om Gældsstyrelsen har yderligere omkostninger, skal du kontakte dem på tlf. 70 15 73 04.

Hvis du i forvejen har en betalingsaftale med Næstved Kommune, vil denne regning også være medtaget i restanceopgørelsen.

Er hele min gæld opgjort på denne skrivelse?

Opgørelsen omfatter ikke skyldig ejendomsskat og renovation. Ejendomsskat og renovation bliver opkrævet særskilt, og disse regninger knytter sig altid til ejendommen. Vi forsøger så vidt muligt at opkræve ubetalte renter og gebyrer sammen med de løbende rater for ejendomsskat og renovation.

Hvordan betaler jeg?

Vi har vedhæftet betalingsinformation, som du kan bruge til indbetaling af det skyldige beløb.

Du kan også betale via vores selvbetjeningsløsning, som hedder MitBetalingsOverblik, hvor det er muligt at betale via netbank eller mobilepay.

Hvorfor skal jeg betale?

Vi opfordrer dig til at betale, da selv en lille gæld kan blokere for, at du får dine penge retur fra det offentlige, idet der vil ske modregning i eksempelvis en overskydende skat, hvis du står til at skulle modtage det.

Kan jeg stadig modtage rykkere?

Du vil modtage rykkere på ubetalte regninger, selv om vi har sendt denne opgørelse.

Er der andet jeg skal vide?

Hvis du har spørgsmål til opgørelsen, er du velkommen til at kontakte os.

Næstved Kommune, Opkrævningen,
Telefon 5588 5576
Mail opkraevning@naestved.dk

Kontakt

Opkrævningen

Center for Koncernservice

Telefon: 5588 5576

Send digital post (kræver NemID)