Gå til hovedindhold
Borgermøde
Handicap
Høringer

Præsentation af Næstved kommunes nye Handicap- og Psykiatripolitik

Socialudvalget og Handicaprådet vil gerne invitere dig til præsentationen af den nye Handicap- og Psykiatripolitik. Præsentationen kommer til at foregå i Grønnegades Kaserne Kulturcenter Gl. Ridehus, d. 1. november kl. 19.00.

13. okt. 2023
Forsamling fra borgermøde den 7. november 22

Indhold

    Det er 1 år siden, at vi kickstartede processen med et stort borgermøde i Gl. Ridehus, hvor mange borgere mødte op og delte deres tanker og ideer med os. Disse ideer og inputs er nu blevet omsat til en ny politik, som skal være retningsgivende for Handicap og psykiatriområdet i Næstved kommune de næste mange år.

    Socialudvalget ønsker at udvælge to af politikkens syv temaer, som skal have særligt politisk fokus i den kommende periode. Derfor inviteres du til at komme med bud på, hvilke temaer vi i fællesskab skal oversætte til konkrete handlinger, og komme med inputs til, hvordan du som borger eller forening kan bidrage til dette.

    Du finder her en invitation til borgermødet, samt den nye politik - hvis du ikke kan vente med at se den til borgermødet.

    Vi glæder os til at se jer

    Socialudvalget og Handicaprådet i Næstved kommune

    Invitation til præsentationen af den nye Handicap- og Psykiatripolitik