Gå til hovedindhold

Nyt fra Næstved - mest for seniorer - november 2023

Denne måned kan du se de nye takster for kørsel til bl. dagcenter og aktivitetscenter. Du kan også se arrangementer på Munkebo cafeen, hvor der f.eks. er valg til aktivitetsudvalget den 27. november.

09. nov. 2023
Juledekoration

Indhold

    Takstforhøjelser på kørsel til dagcenter, daghjem og aktivitetscenter

    Taksten for kørsel med Næstved Taxa til dagcenter, daghjem eller aktivitetscenter stiger til 130 kr. tur-retur fra 1. november 2023.

    Takstforhøjelsen er godkendt af Byrådet i Næstved Kommune den 19. september 2023.


    Det sker i Munkebo cafeen

    Du er altid velkommen i cafeen på Munkebo, Farimagsvej 52 i Næstved.

    Åbningstider i cafeen
    Mandag til torsdag kl. 10.00-14.00. Her kan du købe kaffe/brød og kage. Fredag er der åbent kl. 10.00-13.00. 

    Tirsdag og torsdag kl. 11.30-12.30 har du også mulighed for at købe en varm ret. Kom forbi og vær med i madfællesskabet. Menuplanen kan du se i cafeen. Tilmelding er nødvendig. Ring på 2421 2345 eller 5588 1900

    Valg i aktivitetsudvalget Øst

    Der er valg den 27. november kl. 9.00-10.30.

    Kunne du tænke dig at være med til at styrke det lokale netværk? Og sammen med ældre borgere, ledere og frivillige at planlægge og udføre aktiviteter for borgere i lokalområdet? Så ser vi frem til at høre fra dig

    Kontakt Annette Hansen på 2421 2345, hvis du har spørgsmål eller vil tilmelde dig.


    Øvrige arrangementer i cafeen

    Lørdagscafe
    Lørdag den 18. november kl. 14.00-16.00 kommer Lise Nees og synger. Tilmelding i cafeen.

    Juledekorationer
    Tirsdag den 28. november kl. 10.00-12.00 kan du komme og lave din egen juledekoration. Medbring selv lys og fad. Prisen er 25 kr. for deltagelse. Tilmelding i cafeen.

    Jule klassisk musik
    Torsdag den 30. november er der gratis formiddags jule klassisk musik i cafeen med Tobias van der Pals på cello og Rikke Sandberg på klaver. Bare kom til arrangementet. 

    December arrangementer
    Kom forbi cafeen og se, hvad december måned byder på af arrangementer. Du kan finde opslag ved indgangen.

    Har du spørgsmål til arrangementer, kan du kontakte aktivitetsmedarbejder aktivitetsmedarbejder Annette Hansen på 2421 2345. Se mere på www.distriktoest.dk/arrangementer


    Faste aktiviteter

    Den nuværende ”Aktiviteter – mest for seniorer” gælder for det andet halvår af 2023 og fortæller om aktiviteter på kommunens ældrecentre.