Gå til hovedindhold
Erhvervsgrunde

Næstved Kommune udbyder attraktivt erhvervsareal i den ny Stenlængegård bydel

Velbeliggende Erhvervsareal til kontor- og servicevirksomhed

Luftfoto fra webgis med markering af erhvervsareal på Smedemosen, Næstved

Indhold

    Stenlængegårdsområdet er i rivende udvikling – en ny svømmehal forventes at stå færdig til december, en ny daginstitution er på vej og byggeriet af boliger i første etape er godt i gang.

    Erhvervsarealet, der har god synlighed fra Østre Ringvej, er beliggende mellem to grønne friarealer ved Stenlængegårdsvej.

    Området er byggemodnet med anlæg af veje og tilslutningsmuligheder for bl.a. vand, spildevand og fjernvarme. Køber skal sørge for al byggemodning på erhvervsarealet.

    Arealet udstykkes med ca. 7.485 m2 fra matr.nr. 9ce, Holsted By, Herlufsholm.

    Erhvervsarealet udbydes for en mindstepris på 300 kr./m2 ekskl. moms og ekskl. tilslutningsbidrag og byggemodningsbidrag til fjernvarme.

    Købstilbud skal være skriftlige og angive en fast købesum. Købstilbudsblanket skal anvendes.

    Der er igangværende anlægsarbejder og arealet kan overtages efter afslutningen af anlægsarbejderne. Arbejderne forventes at være afsluttet 1. juni 2024, hvor arealet forventes at kunne overtages af køber. 

    Når anlægsarbejderne er afsluttet vil Næstved Kommune sørge for udstykning af arealet i en parcel på ca. 7.485 m2.

    Spørgsmål til udbudsvilkår kan rettes til Grundsalg, Næstved Kommune eller på telefon 5588 5020.

    Billede af skilt ved smedemosen

    Salgsvilkår

    Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3/3 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

    1) type A, form af by-integrerbare virksomheder som f.eks. hotel og restaurant og liberale erhverv, kulturelle institutioner, sport og forlystelsesparker og af 
    2) type B som f.eks.  by-servicevirksomheder som håndværk og værksteder, bygge- og anlægsvirksomhed, trykkerier m.v. - se i det hele lokalplanen pkt. 3.3.  

    Erhvervsområdet har en bebyggelsesprocent på 60% i henhold til kommuneplanrammen. Der må maksimalt bygges i 5 etager og med en totalhøjde på 20 m, hvis det i øvrigt er foreneligt med lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser samt byggelovgivningen i øvrigt.

    Tilbudsgiver opfordres til at drøfte projekt og anvendelse med plan- og byggemyndigheden.

    Hvis tilbudsgiver er et selskab, skal tegningsudskrift eller fuldmagt forevises for kommunen samtidigt med modtagelse af købstilbud. Tilbudsgiver skal oplyse nærmere om sin egen organisationsform og evt. tilknyttet koncern, herunder navn og adresse på ansvarlige indehavere af tilbudsgivende virksomhed. Tegningsudskriften må ikke være over 3 måneder gammel. Dette særligt når der i lokalplanen er åbnet mulighed for bolig på erhvervsgrunden i tilknytning til erhvervsbyggeri.

    Købstilbud skal desuden være ledsaget af bankerklæring eller bankgaranti som dokumentation for købers betalingsevne, som betingelse for at Næstved Kommune tager stilling til det afgivne tilbud.

    Der gøres opmærksom at købstilbud skal indsendes via MitID-løsning på hjemmesiden.

    Købstilbuddet er bindende for tilbudsgiver indtil 3 måneder efter modtagelsen hos sælger, idet køber er bekendt og indforstået med, at sælger med henvisning til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme forbeholder sig ret til frit at vælge mellem indkomne tilbud eller forkaste samtlige. Hvis sælgers skriftlige accept ikke foreligger inden ovennævnte fristdato, anses tilbuddet for bortfaldet.

    Udkast til købsaftale kan ses her. 

    Tilbudsgiver må forvente, at købstilbud vil skulle behandles politisk.

    Relevante artikler